Posts Tagged ‘Steven Shearer’

Steven Shearer

onsdag, juni 30th, 2010

Steven Shearer

onsdag, juni 30th, 2010

Postkort fra drømmeland

fredag, juni 25th, 2010

3 stjerner – Morten Schelde, A Journey to the End of the World hos Susanne Ottesen, 2008 – 2009

Fortæl mig, hvad du oplever, og jeg skal fortælle dig, hvor økonomisk du er. Morten Schelde er hoppet med på den populære vogn, farveblyanten er blevet til pensel, lilla er den nye rød, og selv om man normalt ville fryde sig, når en kunstner vinker farvel til det sikre kommercielle hit, så er det lidt noget andet, når erstatningen er kedelig. Man bliver simpelthen træt, når man betragter Scheldes nye kæmpeskilderier og uden det flotte koncept, som de røde tegninger var, falder det skrøbelige erindringsprojekt til jorden.

I titelværket A Journey to the End of History ser man et stort skib sejle forbi en kyst med palmer. Båden er lilla, himlen er lilla, det er nogen af bølgerne også, og man prøver at undres over, hvorfor der er noget, der ligner en sort hest i skyerne, men uden held. Heller ikke en blid fantasi om, at det er et forladt sørøverskib, hjælper. Billedet er søvndyssende. Det er fladt. Man får, hvad man ser, og hvis konceptet ikke holder, så smerter det helt ned i ballerne. O.k., det kunne være et stilleben, fint, men hvad er det for et menneske, der opererer med et nyt koncept for hvert eneste værk!? Interiørbillederne for eksempel er nørdede studier af diverse geografisk afgrænsede områder. I værket Danish Landscapes har Schelde på de tre kvadratmeter fået plads til husgavl med basketballnet, mand bag pc, efterårstræer i frøperspektiv, vand mod klippe og mennesker på mole. Det samme har han gjort med Japan. Det er vildt kedeligt. Og gjort langt bedre af en flok kvindelige Valby-kunstnere, der også mestrer at male mennesker, noget Schelde af åbenlyse grunde stort set altid har holdt sig fra at tegne.

Når udstillingen alligevel ikke er et flop, skyldes det en række små, næsten monokrome malerier, der, hvis konceptet bare kunne få sig en ny gang elastikker, trækker Schelde i retning af amerikanske Karl Haendel og canadiske Steven Shearer for at nævne to af mange, der for tiden nyder stor oplevelsesøkonomisk opmærksomhed med tilsvarende stemningsfyldte tegninger, tryk og fundne motiver.

Steven Shearer

tirsdag, juni 22nd, 2010