3 stjerner – ’Native Land, Stop Eject’ på Kunsthal Charlottenborg, 2009 – 2010
Hvis man mener noget med det, laver man en klimaudstilling nu i 2010. Men nej, støttekronerne er brugt, så mon ikke kunstnernes indre nødvendigheder kalder dem i andre retninger.
En af resterne fra de riges bord er Native Land på Charlottenborg, der trods sine kun to værker ikke kan kaldes for lille. Det ene, Exit, består af en stor rund skærm. Man sidder i midten. En jordklode i noget, der ligner 3D, kommer rullende gennem rummet, og bag den står der, at 2.700 sprog er i fare for at uddø, og at 230 er udryddet siden 1950. Så kommer jordkloden igen rullende, og nu kan vi se navnene på alle de 2.700 sprog. (Nej, kære politikere, dansk er ikke på listen.) Og i baggrunden kan man høre uddrag af nogle af de forskellige sprog.
Så kommer kloden igen rullende og afslører en hel masse prikker, hvorefter der står, at der er over seks milliarder pixels på skærmen, og at hver pixel præsenterer ét menneske på jorden. Og så kan vi pludselig forstå, hvor meget seks milliarder er … Det er kvalmekunst, dårlig samvittighedskunst, idiotkunst eller slet og ret dårlig kunst, fordi den bruger kunst som medie til at fortælle noget, der egner sig bedre i en powerpoint. Det er en anderledes ngo-præsentation og intet andet.
Lidt bedre forholder det sig med Hear Them Speak af Raymond Depardon, hvor repræsentanter for ni folkestammer, der trues af udryddelse, fortæller om deres liv. Historierne er harmløse, men teknikken er fænomenal. Biografen, der er konstrueret til at vise dem i, er byens smukkeste. Jeg har aldrig set skarpere billeder eller hørt klarere lyd. Men tænk om man kunne få lov at se noget lidt mere spændende …