4 stjerner – Ung Dansk Fotografi ’09 i Fotografisk Center, 2009
Hej med jer, her er noget nyt, jeg synes det er interessant, se det hvis I har lyst, ha’ det godt. Så herligt ligetil virker manden bag Ung Dansk Fotografis ’09s forhold til sin kuratering, der imodsætning til alle de andre insitutioner, ikke har behov for tunge ordflomske beåndede tematikker. Til gengæld fostrer han det ene talent efter det andet.
Som i de foregående ni år vises der et lille udvalg unge fotografer. Lisa Marker er interessant på en fjollet måde. Hun fotograferer folk på arbejde, det er fint og flot og farverigt, men der ligger også et kækt postulat i fotografierne, som om Marker har knækket en eller skør gåde vi ikke vidste eksisterede. Vi ved selvfølgelig godt at det er et klinisk miljø den kliniske doktordragt færdes i, men er der et lag mere, er slagterdamens dragt foldet som en kølemontre, er poolmandens skjorte krøllet som vandet? Der ligger en herlig antydning af et stort konceptuelt greb og venter det gakkede publikum.
Marianne Vierø undersøger grænsen mellem æstetik og indhold, hun udfordrer meningsløsheden, giver det mening hvis man lader en taburets ben være en tusch der har samme farve som baggrunden? Hvad nu hvis tuschen blot ligger i forlængelse af benet, i en anden vinkel? Det er med garanti meningsløst, men ligner det noget der giver mening?
Eller hvad med et udskåret dådyr der sidder på en sko hvis hæl hviler på en stikkontakt der ligger på et stykke papir der er malet i samme grønne farve som baggrunden?
Eller hvad med når Helle Thorning-Schmidt vil have skærpede straffe og taler sort med en blodrød baggrund, giver det så overhovedet mening? Er politik ikke forvandlet til ren æstetik? Burde vi ikke revolutionere demokratiet og kræve nye systemer? Er grundlaget ikke alt, alt for tyndt til at give dem fire års uindskrænket magt? Kan man overhovedet stemme på æstetik? Må Eva Trio stille op?
Lea Porsagers værk er bogstaveligt talt helt sort, vi kan ane at vi måske befinder os i en kirke, til gengæld kan vi spejle os i billederne, så det handler åbenbart også om os, måske en mørkere side af os selv, måske noget andet. Et uforståeligt brev hvor hun har overstreget en del og ladet andre passager ‘forklare’ med henvisninger til en ordbog, er vedhæftet. Det lugter af stor kunst, rygterne siger at hun er en stjerne i svøb af bedste udskæring, men det her er noget hø. Og det gør det selvfølgelig ikke meget bedre at en del af udstillingen, en projektion ikke virker. Hvilket desværre er symptomatisk. Halvdelen af Alexander Tillemanns musik mangler. Stedet er slidt. Og det hele er kulturministeriets skyld! Flere penge, Carina!!! NU!!!