Posts Tagged ‘Dash Snow’

Dash Snow

tirsdag, august 17th, 2010

Hey Woodstock

onsdag, juni 30th, 2010

Lidt som at ryge hash med styrthjelm…

3 stjerner – Jasper Sebastian Stürup hos Galleri Susanne Ottesen, 2009

Let the dawn in består af tegninger, akvareller og fotografier, der alle er vildt poetiske.

Tegningerne er meget sarte og har en 68’er-feel fra Woodstock, både i deres motiver med mænd og kvinder, der slænger sig, brede flipper og overskæg, men så sandelig også i den psykedeliske streg og i den måde, farverne flyder ud i papiret på. Let the dawn in føles lidt som at ryge hash med styrthjelm på, det er en lukket, langsom, organisk verden, der fjerner ansigtet og får én til at gå i ét med papiret, man er tegnet på. I en af tegningerne ligger personerne krøllede sammen som årerne i et træ, i et træ.

I sine fotos er Jasper Sebastian Stürup mere usikker på, hvad grebet skal være, han er både Dash Snow-sjov med en tarvelig hvid sofa, der er dækket af sne, Torbjørn Rødland-nostalgisk med et grantræ dækket af sne og fotopubertær med et nærbillede fra en statue, hvor en mand åbner en løves gab.