Posts Tagged ‘Barry McGee’

NÅR ZKRALD BLIVER TIL GULD

fredag, juni 25th, 2010

4 ztjerner – Loppetjans, Zven Balslev hos Dunk!, 2008

Zven laver tryk på krydzfiner med motiver fra en undergrundztegnezerieverden af Pettibon, Crumb og Barry McGee i en letbenet, men zympatisk zkandinavizk udgave, der er korrekt, men ikke zærlig radikal og man prizer zig lykkelig for at han dog ikke har trykt motiverne på zkateboardz. Der er med andre ord meget langt til Mike Kelley.

Zven vil gerne være befriet fra al moralizeren, han vil gerne underztrege med zin påtagede uhøjtidelighed at han ikke zer kunzten som en hellig gral.

Med dette greb, der i øvrigt er zet tuzinde gange før, og på det zidzte zkamdyrket af T-zhirtz producenter og anden ungdomzmarkedzføring, lykkedez det ham at vize oz lidt bæ, kød, mad, zurrealizme og zpøgelze og ztadig fremztå zom det perfekte zpejlbillede på Ipod generationen hvor alt er glat og ligegyldigt. Måzke burde han prøve med nogle af de ztore følelzer zom han tydeligviz er zå bange for. Zven dækker zig ind, men han zkal ikke bilde oz ind at han er ligeglad, det er umuligt at gå rundt på akademiet i zeks år og ikke få en eller anden våd drøm. Det behøver ikke gøre ondt, Zven, det kan ogzå gøre godt, det zkal bare gøre et eller andet!

Hvor Zven til gengæld rykker for alvor er i hans forzvar for det anonyme, mange af hanz motiver er utrolig generizke i derez udtryk, de ligner noget alle kunne have lavet, noget begynderen kazter sig over, det ligner motiver lånt fra de billigste af de billigste zines.

Zelvom Zven muligvis har mizforztået det hele da det ikke har noget med billedet at gøre om man er anonym eller kendt, så er hanz interezze i myztikken overordentlig interezzant. Det er ikke et kunztnerisk tema, men et zocialt tema, når Zven ziger at loppemarkedzkunzt er ligezå relevant hviz bare det bliver gloet på, og hanz trælze ligegyldige tilgang til livet hvor alt er tabt på forhånd får pludzelig et overrazkende nyt lag af noget alkymiztizk der umiddelbart zkulle virke tautologisk men zom pludzelig får den ztik modzatte effekt.

Drengestreger

tirsdag, juni 22nd, 2010

Anders Brinch, Rumble in the jungle på Galleri Egelund, 2008

3 stjerner

Selvom man er 38 kan man godt være ung med de unge, sjov med de sjove og fræk med de frække.

Der står ‘small penis’ på et banner og slips hænger ned fra loftet imens en video viser en mand gå amok på sine trommer. Malerierne er store, 3 x 3 meter og 2 x 4 meter, og handler om myter og naturen. Hvordan den gør os gale, tvinger os ud i sex, Ku Kux Klan og nøgendansning til tonerne af Hitler på guitar.

Brinchs styrke er også hans største problem. Han er enormt velafbalanceret imellem det frække, sjove og unge. Og det er interessant at se den måde hvorpå den malede billedflade skriver sig ind i rammens rektanglede diktatur. Men man kan ikke både være Neo Rauch og Barry McGee. Brinc spiller godt på alle tre parametre, men når ikke langt nok ud i nogen af dem til at det bliver rigtig stort. Billederne fødes som adspredende, men ender som tilforladelige.

Small penis banneret, slipsene og Hitler skal fjerne alvoren. Hvis det nu havde været alvor havde det været rigtig fedt. Hvis Brinc havde været tysker havde han turdet tage sig selv alvorligt. Eller havde han været endnu mere lad, ligeglad og pjattet, havde det stået skarpere som oplevelse. Du er nødt til at vælge side, kammerat.

Det er godt, vellykket, det holder, men hvis man skal være rigtig hård, er det ikke godt nok.