Posts Tagged ‘Balder Olrik’

Hævnen over Wivel er sød, men sen

onsdag, juni 30th, 2010

3 stjerner – Nuancer af Sort, Ordrupgaard, 2010

I Thomas Kluges Profeten ser man den samme mand fire gange. Hver gang skærer han i et løg med en stor kniv. Først ser han spørgende mod himlen. Så koncentrerer han sig om løget. Så ser han afventende mod himlen igen, og til sidst ser han direkte mod beskueren. Han sveder og ser ud til at have kæmpet indædt for en guddommelig forbindelse, imens han symbolsk har skåret i evigheden, som om han har taget den som gidsel for at få opmærksomhed fra noget højere, som om kunstneren er kunstverdenen overlegen, men leger forgæves. Institutionen kaster ikke sin frelsende skær den vej, den ser ikke, hvordan han skærer gennem tiden, og fortvivlet ser han mod beskueren, der naturligvis er fuld af harme over denne uretfærdighed.

(mere…)

RUINER HAVES TANKER SØGES

torsdag, juni 24th, 2010

1 stjerne – Ruin – Vision på Vejle Kunstmuseum, 2009

Det første lille rum giver en forsmag på de rædsler der venter. ‘Eksistensens skrøbelighed’ står der over to tegninger af ruiner hvor mennesker kigger ud gennem vinduerne.

Over de næste værker der forestiller splintrede ruiner står der ‘splintrede ruiner’ og man begynder at ane at de kære kuratorer fuldstændig har misforstået deres rolle.

I det store snavsede cementrum, der, Utzon eller ej, er utrolig grimt, hænger intet ringere end et Anselm Kiefer. Og to af Merete Barker, lidt Balder Olrik, et maleri af Anders Moseholm og hovedværket på udstillingen af overheadprojektermesteren Nina Sten Knudsen. Og hvad forestiller de? (Uha, den er svær.) Godt gættet, (man kan godt mærke det er Information og ikke berlingeren man skriver i) ruiner.

Kuratorerne har i stedet for at tage os med på en rejse ud i ruinens metafysik, simpelthen valgt at give en afliring af skoleeksempler på… Ruiner. Hvis vi nu skulle have glemt hvordan sådan en så ud.