Medietræning
DER ER for mange gamle tv-værter på scenen, der fortæller hvordan man skal se i kameraet. Og det er rigtigt, at der er nogen grundregler, men det er også et spørgsmål om at erkende de særlige vilkår bag personen og historien.
VI HAR undervist mange virksomheder og organisationer, og vi har selv optrådt i talrige medier på begge sider af blokken/kameraet. Vi ved hvad du skal gøre, når radioen ringer. Men det bedste er selvfølgelig, hvis vi får lov til at analysere din virksomhed for krisepotentiale inden medierne gør det. Vi skal have kortlagt, hvilke særlige vilkår der er – hvem er det der udtaler sig, hvorfor, hvad er emnet, hvem er konkurrenterne – det sammenholder vi med mediernes logik og anatomi, før rådgivningen kan begynde.
NÅR VIRKSOMHEDER nøjes med daglige presseklip og månedlige opgørelser, har effekten nærmest karakter af at være symbolsk. Og det er underligt, når man ved hvor vigtig medieeksponeringen er i forhold til bundlinjen. Få i stedet en grundig medieanalyse, og lad os med en kombination af kvantitative målinger og kvalitative analyser vise dig det mønster, hvori du optræder i medierne: Hvordan bliver du fremstillet, hvorfor, hvem optræder som kilder, og hvem sætter dagsordenen?