Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Ingenting er det mest attraktive, man kan forestille sig

mandag, marts 28th, 2011


Bedømmelse: 6/6
Hvordan ser et mentalt rum ud? Findes der et punkt, hvor tilstand bliver til genstand? Hvis vi lader os rive lidt med og forestiller os en skulptur på Louisiana, en stor flot sten, der ligger og slænger sig med Øresund i baggrunden og dånende Danmark vimsende rundt på græsplænen omkring den, så er det tydeligt, at det ikke bare er en flot sten.

Det er et kunstværk. Den er beriget med noget ud over det fysiske, noget åndeligt, noget der er blevet givet den, en kulturel begavelse som vi alle er enige om eksisterer, men som ikke kan ses med det blotte øje. Tværtimod kan genstande anbringes i denne åndelighed, i denne tilstand af benovelse eller nådesgave, eller hvad man nu vil kalde det. Men græsset omkring den bliver ikke til kunst. Og hvis man fjernede stenen og lagde den over på den anden side af Humlebæk Strandvej, ville den ikke længere være det samme kunstværk. (mere…)

Midten er langt væk

tirsdag, marts 15th, 2011

Bragt i Altinget, mandag den 14. marts 2011

Løkke forsøger fornuftigt nok at få noget positivt ud af den ufrivillige rokade, men han kommunikerer stadigvæk i en retning der flytter ham længere væk fra de tre grupper midtervælgere, der har forladt blå blok

De fleste – også i regeringstoppen – havde indtil for nylig regnet med, at disse uger skulle bruges på at føre valgkamp. Men i stedet har Løkke måttet gennemføre en ufrivillig rokade, fordi en minister er taget i ulovligheder og anden har kapituleret på grund af manglende evner. En langt fra optimal situation for en i forvejen presset statsminister.

En styrkelse

Løkkes nyudnævnelser ser da også på papiret ud til at være en styrkelse af holdet. Både Birthe Rønn og Tina Nedergaard har i deres stil været en katastrofe for regeringen. De har længe fuldstændig misrøgtet de to områder, integration og uddannelse – områder der vil få stor betydning i den kommende valgkamp, da de ligger på top 5-listen over emner der optager vælgerne.

Den nye undervisningsminister Troels Lund Poulsen kan indholdsmæssigt ikke betegnes som en styrkelse, da han stort set ingen erfaring har med sin nye ressort. Men han har et krigergen og er rundet af den hårde politiske skole, og på uddannelsesområdet, hvor der er mange stærke aktører, er det gode egenskaber.

Troels Lunds rolle bliver ikke at skulle snitte de store forlig sammen, men derimod dels at få flyttet noget af ansvaret for alle de problemer, der er på skoleområdet, væk fra regeringen og over på kommuner, lærere, skolelederne og faglige organisationer, og dels at få formuleret nogle punch-lines, der kan give regeringen en positiv framing på skoleområdet i valgkampen. I forhold til Nedergaard er Lund Poulsen nok mere kompetent til at løse disse opgaver, selvom han ikke er et optimalt valg for Løkke. (mere…)

Hun burde nok være blevet hjemme

søndag, november 28th, 2010

Sophie Calle håber igen på at få anvist en vej gennem det frygtelige liv, der plager hende

3 stjerner

Sophie Calle er desperat. Hun er kvik nok til at gennemskue livets uretfærdighed, men ikke kvik nok til at se ud over sig selv. Så hun gør som resten af klodens kvinder og satser på, at der er mere mellem himmel og jord.

(mere…)

fredag, september 24th, 2010

mandag, september 13th, 2010

lørdag, september 11th, 2010

Rebekka Steinvig

fredag, august 27th, 2010

Rebekka er vores nye dynamiske medarbejder. Velkommen, Rebekka.

Fuck

torsdag, august 26th, 2010

Sofie Amalie Klougart

torsdag, august 26th, 2010

Dash Snow

tirsdag, august 17th, 2010