2 stjerner
Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt at vi alle har maver, men ve de ægyptere der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse.
NEW DEALS øger og optimerer private og offentlige virksomheders samarbejde med medier og politikere. +45 7020 4543 info@newdeals.dk
2 stjerner
Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt at vi alle har maver, men ve de ægyptere der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse.
En forførende, men ufarlig installation, gør det næsten til en foruroligende oplevelse at tage metroen
4 stjerner
Når man i denne uge tager metroen fra Kgs. Nytorv oplever man en sjældent vellykket genre, nemlig kunstværket i det offentlige rum der skal forføre forbipasserende. Men det der normalt hensygner uden opmærksomhed eller giver mavekneb af lede, kan på metrostationen ikke undgå at påvirke alle de mange rejsende på en fin og sofistikeret måde.
4 stjerner
Christian Foghmar har selv stablet sin første udstilling på benene i et lånt lokale i Dronningens Tværgade. Værkerne er pudsige observationer, sigende repetitioner og morsomme fundne avisartikler og de svinger fra det rene zen til noget billigt pjat. Titelværket Finansfrisen er Foghmars private bankkontoudskrift fra den dag Lehmann Brothers krak og afslører at Foghmar har været på Byens Kro to dage i træk og at han spiller onlinelotto. Scanninger af slikpapir fra Maoam viser sig at være forbudt for børn og en parafrase over et værk af Stig Brøgger, hvor Foghmar har fotograferet lysninger der opstår gennem rækkerne af træer i de danske skove, gør sig morsom over begrebet kultivering og 60 meter.
5 stjerner
Sophie Calle er back to basics. Hun er kunstens svar på Shania Twain, vedkommende og letforståelig for et stort publikum og med et enormt fordybelsespotentiale for den særligt interesserede.
Jürgensen og Dybbroes italienske ø-værk er en småpervers genvej til det mentale ingenmandsland
5 stjerner
Det ligner noget futuristisk modernistisk gejl fundet på en strand, det ligner det sædvanlige lal hvor man mimer kunsten uden selv at sætte noget på spil. Men så er der musikken, noget ganske underligt fra en pladespiller på gulvet, lyde og rytmer og det går op for én, at det er hjemmegjorte musikinstrumenter man er omgivet af, og lidt senere endnu når man drejer om hjørnet i det lille galleri og opdager filmen, ser man at det minsandten er ø-gjorte instrumenter.
3 stjerner – Bjørn Nørgaard, Re-modelling the world. Statens Museum for Kunst, 2010
Tak for den kronologiske gennemgang af Nørgaards værker i en i øvrigt smukt opsat udstilling. Alt står nu lysende klart.
Det begyndte med en kvik, intellektuelt tynget og internationalt orienteret venstresnoet kunstner, og er endt med en forudsigelig småstatsmentalitetsudpenslende, konservativ, masseproducerende, leflende bedsteborger.
3 stjerner – Nuancer af Sort, Ordrupgaard, 2010
I Thomas Kluges Profeten ser man den samme mand fire gange. Hver gang skærer han i et løg med en stor kniv. Først ser han spørgende mod himlen. Så koncentrerer han sig om løget. Så ser han afventende mod himlen igen, og til sidst ser han direkte mod beskueren. Han sveder og ser ud til at have kæmpet indædt for en guddommelig forbindelse, imens han symbolsk har skåret i evigheden, som om han har taget den som gidsel for at få opmærksomhed fra noget højere, som om kunstneren er kunstverdenen overlegen, men leger forgæves. Institutionen kaster ikke sin frelsende skær den vej, den ser ikke, hvordan han skærer gennem tiden, og fortvivlet ser han mod beskueren, der naturligvis er fuld af harme over denne uretfærdighed.
5 stjerner – Lindsay Seers, It has to be this way² på Statens Museum for Kunst, 2010
Lindsay Seers stedsøster rejste til Vestafrika for at finde sandheden om sine forældre, der pludselig havde forladt hende. Hendes stedsøster var muligvis jaloux på hendes succes som kunstner, og stedsøsterens tur var muligvis ment som et kunstværk, og hun fandt frem til, at forældrene havde smuglet diamanter. Men få år senere mistede stedsøsteren hukommelsen i en trafikulykke, og ingen har set hende siden.
4 stjerner – Red Blue Motion Totem 2010 på Esbjerg Kunstmuseum, 2010
Malene Landgreen har følt sig frem til nogle grundregler for sit maleri, en række Richard Mortensenske former i smukke boligindrettede farver, som hun så forstyrrer eller leger videre med, til hun opnår et resultat, hun ikke havde regnet med, men som hun synes skaber det helt rigtige værk.
3 stjerner – ‘I know what everybody did last summer’ på Henningsen Contemporary, 2010
De vælter over os, præsentationerne af mindre værker fra galleriernes faste kunstnere, der både skal sikre sommerferien for galleristen, undgå at spilde sløje sommermåneder på hårdt opsparede separatudstillinger og sidst men ikke mindst vise galleriets linje. Henningsen Contemporarys er en af slagsen, der viser en svaghed for den mere sterile og renskurede kunst, hvor brækket hvid er et gennemgående tema.