Blog

Hvem har fået kreative ideer af hvem?

11.04.13

Pind giver Olafur Eliasson en olfert med et neonværk, der gør nar af den islandsk-danske institution og alle os, der lader os forme af den


»Jeg er en del af dig, du er en del af mig,« sagde Pind for syv år siden med graffitibogstaver i en tegning, han nu har fundet frem fra gemmerne.

Det virker som et af den slags statements, der kommer, mens pandelappen er slået fra. Kroppen er ude at spadsere. Tankerne er sendt på koloni. Pind er helt alene med sig selv uden noget, der forstyrrer. Og pludselig går signalet klart igennem.

Dengang var det måske bare en god sætning. I dag er den tydbar. Ved siden af tegningen står et stativ af træ, med et akvarium uden bund ovenpå: Organized structure waiting, unaware of it’s own existence. Den kunne også have heddet Dit affald er min kunst.

Du er samfundet. Du æder og skider. Pind kommer med toiletbørsten og smiler og siger: »Nøøøj, hvor er den flot«.
Read the rest of this entry »

0 // 6 stjerner, Kunst

Islamisk ornamentik

11.04.13



Anna Sørensen har en fremtid om kurator, i hvert fald er det et hit, at hun har hevet fire værker af Niels Nedergaard med hos Tom Christoffersen.

Nu afdøde Nedergaard var fascineret af islamisk ornamentik, som han med kul kalkerede over på papir, hvorefter han tegnede det op med oliekridt og akrylmaling. Først gjorde han det med vinduer, og siden med alt, der var mønstret, døre, lofter etc.

Anna Sørensens værker er stadig sjove at se på, også tæt på hvor man kan ane, hvor meget hun elsker at male. Malte Fisker er så ung, så ham venter vi ved at kritisere.

Anna Sørensen. Malte Fisker og Niels Nedergaard hos Tom Christoffersen, Skindergade 5, København til den 23. april.

0 // 3 stjerner, Kunst

Den helt rette mand

11.04.13



Én sætning synes at klæbe til Thomas Kluge, når han omtales i medierne. »Han kom ikke ind på akademiet, men blev afvist tre gange«.

Heri ligger en skjult skadefryd. Over for akademiet vel at mærke. For når man kan male så godt, og magthaverne endog, så må man da være en succes som kunstner. Og når akademiet kan overse et talent så stort, så er de vist alligevel ikke helt så smarte, som de går og tror.

Denne gang er det Anders Fogh Rasmussen, der har fået den store Kluge. Og han har fået, hvad han er kommet efter. Det er gammeldags, kedeligt, enfoldigt og helt uden overraskelser. Det er en maskine, der er blevet malet af en maskine. Man ser en mand, der går mere op i form end indhold, en mand, der er tilfreds med et maleri, der kun lever i form af den historie, den trækker på: Oliemalingen, lærredet, de mørke farver, det ædle og noble i at blive portrætteret. I modsætning til Simone Aaberg Kærns lalleglade portræt, så er Kluges symbolik knastør. Det er sort, det er en formel lovtekst, han står med, han har en Mont Blanc- kuglepen i hånden, og der er tre røde socialdemokratiske klatter i bogen, som dog opvejes af et blåt borgerligt bånd. Alvor, magt og værdighed.
Read the rest of this entry »

0 // Kunst

Måske er det politikken den er gal med!

11.03.28

Mange har travlt med at forklare, at regeringens nedtur skyldes dumme personsager, smædekampagner og dårlig kommunikation – men er det nu hele sandheden?

Der er trængsel ved automaten med dårlige undskyldninger, når regeringsmedlemmerne og borgerlige meningsdannere skal forsøge at forklare, hvorfor vælgerne i hobetal flygter fra VK-regeringen.

Fagbevægelsens skyld
 Da hovedparten af befolkningen kort efter årsskiftet vendte tommelfingeren nedad til Lars Løkkes forslag om at fjerne efterlønnen, var Venstre-folkene hurtigt ude med de gode bortforklaringer. Løkkes genistreg var blevet ødelagt af Lene Espersen- og Henriette Kjær-balladerne, og af at de Konservative forlangte store skattelettelser midt i det hele.

Flere borgerlige meningsdanner og politikere har også været ude med undskyldninger om, at det er lykkedes fagbevægelsen med store annoncekampagner at manipulere borgerne til at de skulle forkaste Løkkes efterlønsplaner. Nogenlunde samme argumentation som de brugte, når befolkningen har været kritiske overfor Genopretningspakken, finansloven og andre af regeringens udspil. Read the rest of this entry »

0 // Rasmus Jønsson

Ingenting er det mest attraktive, man kan forestille sig

11.03.28


Bedømmelse: 6/6
Hvordan ser et mentalt rum ud? Findes der et punkt, hvor tilstand bliver til genstand? Hvis vi lader os rive lidt med og forestiller os en skulptur på Louisiana, en stor flot sten, der ligger og slænger sig med Øresund i baggrunden og dånende Danmark vimsende rundt på græsplænen omkring den, så er det tydeligt, at det ikke bare er en flot sten.

Det er et kunstværk. Den er beriget med noget ud over det fysiske, noget åndeligt, noget der er blevet givet den, en kulturel begavelse som vi alle er enige om eksisterer, men som ikke kan ses med det blotte øje. Tværtimod kan genstande anbringes i denne åndelighed, i denne tilstand af benovelse eller nådesgave, eller hvad man nu vil kalde det. Men græsset omkring den bliver ikke til kunst. Og hvis man fjernede stenen og lagde den over på den anden side af Humlebæk Strandvej, ville den ikke længere være det samme kunstværk. Read the rest of this entry »

0 // 6 stjerner, Kunst, Uncategorized

Drop penge og pc og tag ud i naturen

11.03.28

Bedømmelse: 5/6

Vi fedter i vores telefon. Vi skændes i vores forhold. Vi spørger, hvordan vi har det i clairvoyancen.

Vi køber status. Vi ordner hår. Vi går ud. Vi får sammenbrud. Vi går på Facebook.

Vi tænker kun lidt ad gangen, planlægger kun en smule, tror ikke på noget, alt kan købes, alt kan opleves. Alt lid sættes til teknologien. Og hvis vi synes, det bliver for overfladisk, er vi kun et klik og en tussebasse fra mindfulness og enhver åndelig indsigt.

Kære læser, kære indbygger i det 21. århundrede. Du har kun én Gud. Og han hedder Ahriman.

En falsk Messias

Først kom gode Lucifer, han gav os vores frie vilje, da han forførte Eva med et æble. Uden ham havde vi været slaver den dag i dag. Så kom Kristus for at skabe balance, fordi han vidste, at vi 2000 år efter ville få besøg af Lucifers dobbeltgænger, mr. ondskab, Ahriman, den faldne ærkeengel, der som en falsk Messias er kommet for at forføre os med kapitalisme og materialisme, der luller os ind i en bevidsthed af selvtilfredshed og tro på egne evner, der vil føre os ud af friheden og lukt i hans arme. Farvel liv, goddag maskinsamfund.

Ahriman virker ifølge Rudolf Steiner i den elektromagnetiske stråling.

Solen er også elektromagnetisk. I en 11-årig cyklus skaber den færre eller flere solpletter, der skaber magnetisme, der sammen med månen trækker os ud af form og skaber højvande og skruer op og ned for temperaturerne. Read the rest of this entry »

0 // 5 stjerner, Kunst

Midten er langt væk

11.03.15

Bragt i Altinget, mandag den 14. marts 2011

Løkke forsøger fornuftigt nok at få noget positivt ud af den ufrivillige rokade, men han kommunikerer stadigvæk i en retning der flytter ham længere væk fra de tre grupper midtervælgere, der har forladt blå blok

De fleste – også i regeringstoppen – havde indtil for nylig regnet med, at disse uger skulle bruges på at føre valgkamp. Men i stedet har Løkke måttet gennemføre en ufrivillig rokade, fordi en minister er taget i ulovligheder og anden har kapituleret på grund af manglende evner. En langt fra optimal situation for en i forvejen presset statsminister.

En styrkelse

Løkkes nyudnævnelser ser da også på papiret ud til at være en styrkelse af holdet. Både Birthe Rønn og Tina Nedergaard har i deres stil været en katastrofe for regeringen. De har længe fuldstændig misrøgtet de to områder, integration og uddannelse – områder der vil få stor betydning i den kommende valgkamp, da de ligger på top 5-listen over emner der optager vælgerne.

Den nye undervisningsminister Troels Lund Poulsen kan indholdsmæssigt ikke betegnes som en styrkelse, da han stort set ingen erfaring har med sin nye ressort. Men han har et krigergen og er rundet af den hårde politiske skole, og på uddannelsesområdet, hvor der er mange stærke aktører, er det gode egenskaber.

Troels Lunds rolle bliver ikke at skulle snitte de store forlig sammen, men derimod dels at få flyttet noget af ansvaret for alle de problemer, der er på skoleområdet, væk fra regeringen og over på kommuner, lærere, skolelederne og faglige organisationer, og dels at få formuleret nogle punch-lines, der kan give regeringen en positiv framing på skoleområdet i valgkampen. I forhold til Nedergaard er Lund Poulsen nok mere kompetent til at løse disse opgaver, selvom han ikke er et optimalt valg for Løkke. Read the rest of this entry »

0 // Uncategorized

Vi ved, at den ikke er der

11.03.15

3 stjerner

Jeg hørte engang en historie om Miles Davis. Hver gang han havde fundet på en ny melodi, havde han brug for en trommerytme, der kunne få den op at flyve.

Engang sad han med en ung trommeslager, der ikke kunne finde ud af det. Uanset hvad han prøvede, syntes Miles Davis ikke, at det duede.

Efter to dage, hvor de var lige ved at give op, sagde Miles Davis til trommeslageren, at han skulle prøve at spille noget virkelig dumt.

»Ok,« sagde trommeslageren og spillede noget rent nonsens.

»Perfekt,« sagde Miles Davis.

»Prøv så at spil det modsatte.«

Så smed trommeslageren stikkerne, nu gad han ikke længere.

Så sagde Miles Davis: »Har du overhovedet nogen idé om, hvor jeg vil hen?«

»Nej.«

»Det har jeg heller ikke. Men vi ved det, når vi har det.«

Mærk dig hans ord. ‘Vi ved det, når vi har det’. Det er i det grænseland,Forårsudstillingen 2011 burde ligge. Det burde være en institution, hvor man kunne se det, man ikke vidste fandtes. Det burde være et sted, hvor man kunne sende det kunst hen, man simpelthen ikke anede om holdt eller ikke holdt. Så kunne juryen vælge dét ud, vi aldrig havde set før. Og så kunne vi spadsere rundt i en heksekeddel af lort, hvor der pludselig en dag ville ligge en diamant af det pureste fremtid. Og vi ville
kunne omfavne den, og vi ville vide, at nu var den her. Der fandtes noget derude, vi ikke havde set før. Read the rest of this entry »

0 // 3 stjerner, Kunst

Ingen overraskelser – masser af gentagelse

11.03.15

Årets Pressefotos er motivmæssigt forudsigelige. De bekræfter alle sammen de gældende forestillinger om samfundet. De fortæller en historie om manipulation i toppen, intensitet i sporten, sjov i provinsen og kulturel og økonomisk underlegenhed på den anden side af Jorden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er motiv både i vinderbilledet af Martin Lehmann og i vinderserien hos Årets Pressefotograf Peter Hove Olesen. Begge billeder fortæller den samme historie om en mand, for hvem virkeligheden er konstrueret. I vinderbilledet er han sammen med en flok unge mænd i en ghetto, den slags møder bliver lavet for at foregive interesse i den lille mand, men som billedet så tydeligt viser, er det ikke en interesse, der falder statsministeren naturlig. Han keder sig og glæder sig til, det er overstået.

På Peter Hove Olesens billede ser vi måske også ligefrem en lille overskridelse af de gældende regler. Der findes nemlig aftaler mellem statsministeriet og medierne om ikke at tage billeder af sminke og spisesituationer, og det bør man i ministeriet måske insistere på i fremtiden. Det kan ikke være behageligt for statsministeren at blive mindet om, at han har holdt nytårstale med læbestift på. Read the rest of this entry »

0 // Kunst

Stressstreger

10.12.21

4 stjerner

Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet. Motiverne er hentet fra Afrika, hvilket man bliver mindet om i en plakat, der også bærer titlen på hele udstillingen, nemlig Arise, Shine, Fall. Der er også andre ting og sager til skue – for eksempel falske penge. Og på nogle store stykker karton har han malet de forvredne kroppe og rene abstraktioner. Men det er de rene tegninger på hvidt papir, der er de interessante. Stilen minder pudsigt nok om den afrikanske superstjerne Julie Mehretu, der i sine tegninger også har en foruroligende og kaotisk streg. Og ligesom Mehretu balancerer Milan også imellem vildskaben i Afrika og avanceret ornamentering. Med stor effekt. Hans urolige streg tilfører et stresset element til de vanvittige ulykker og surrealistiske seksuelle referencer, der gør dem til det rene nonsens, hvis man ikke har taget brillerne rigtigt på, hvorimod han evner i motiver, der er mere afslappede, for eksempel en ø, der stiger op af havet foran en ring af skildpadder, at gøre det muligt at se det på afstand. Et konceptuelt greb har stadig taget i ham. Menneskene har kaktusser som hoveder, symbolikken er tyk, men ikke vammel. Måske lidt færre værker næste gang vil sende oplevelsen helt i top.

Arise, Shine, Fall på TTC Gallery, Gl. Kongevej 37, Frederiksberg til den 9. oktober

0 // 4 stjerner, Kunst

« Older Entries