2 stjerner – Henrik B. Andersen, ‘Sliding Zones’ på Kunsthal Charlottenborg, 2010
Slå en kunsthader ihjel, send ham en tur gennem Henrik B. Andersens ‘Sliding Zones’, næ, han kommer næppe så langt, men dør af åndedrætsbesvær ved indgangen, hvor to af landets klogeste mænd og dårligste formidlere, cand. mag. i fransk og ph.d i litteraturvidenskab, Peter Borum, og ph.d.-studerende ved Institut for Engelsk, Romansk og Germansk ved KU, Ulrik Schmidt, har nedfældet et par citater om rum, krop og bevægelse.
Kunsten i hele foretagendet består af en række omformninger af lokalerne, der er indsat falske vægge, så der opstår lange smalle tanger, og der er installeret hvidt gelænder i en storladen gestik, den snor sig lidt hist og her.
Pressemeddelelsen lover udfordrende forhandlinger med den eksisterende arkitektur, der skal danne spændings-forhold mellem den besøgendes bevægelse og oplevelse. Og der hersker næppe tvivl om, at de lange gange, der er for smalle til, at et voksent menneske kan komme derind, er skabt efter oceaner af teoretiske foreskrifter, men den umiddelbare dødelige oplevelse er lidt mere afmålt. Man aner nogle klassiske mønstre, eller er det konturerne af en ninjastjerne, og man ser en moderne understregning.
Men man skal være meget åben, inden man træder indenfor.