1 stjerne – Maria Wæhrens, Road to heaven på Backyard Gallery, 2010
I Maria Wæhrens værk Dream ser man en hjemløs sove på en madras malet i tidens populære skødesløse healerstil. I Dance ser man to personer danse og gæt selv, hvad der sker i værkerne Sing og Fuck.
Grundregel nummer et, når man skal lave poesi, er, at den skal handle om noget, der ikke kan benævnes direkte, men kun kan hentydes til. Og når man så ovenikøbet skal prøve at male poesien, bliver det ekstra svært.
I udstillingen Road to Heaven har vi ingen chance for at vide, hvad det er kunstneren Maria Wæhrens vil. Der er simpelthen intet, man kan kaste sin nysgerrighed over, så vi er kun efterladt med én mulighed: at tage værkerne for pålydende. Og det er desværre ikke særlig interessant kunstnerisk.
Tags: Backyard Gallery, Fuck, Maria Wæhrens