Blog
Det gik allerede galt i 70′erne
10.06.30
3 stjerner – Bjørn Nørgaard, Re-modelling the world. Statens Museum for Kunst, 2010
Tak for den kronologiske gennemgang af Nørgaards værker i en i øvrigt smukt opsat udstilling. Alt står nu lysende klart.
Det begyndte med en kvik, intellektuelt tynget og internationalt orienteret venstresnoet kunstner, og er endt med en forudsigelig småstatsmentalitetsudpenslende, konservativ, masseproducerende, leflende bedsteborger.
Hævnen over Wivel er sød, men sen
10.06.30
3 stjerner – Nuancer af Sort, Ordrupgaard, 2010
I Thomas Kluges Profeten ser man den samme mand fire gange. Hver gang skærer han i et løg med en stor kniv. Først ser han spørgende mod himlen. Så koncentrerer han sig om løget. Så ser han afventende mod himlen igen, og til sidst ser han direkte mod beskueren. Han sveder og ser ud til at have kæmpet indædt for en guddommelig forbindelse, imens han symbolsk har skåret i evigheden, som om han har taget den som gidsel for at få opmærksomhed fra noget højere, som om kunstneren er kunstverdenen overlegen, men leger forgæves. Institutionen kaster ikke sin frelsende skær den vej, den ser ikke, hvordan han skærer gennem tiden, og fortvivlet ser han mod beskueren, der naturligvis er fuld af harme over denne uretfærdighed.
Alt er tilfældigt
10.06.30
5 stjerner – Lindsay Seers, It has to be this way² på Statens Museum for Kunst, 2010
Lindsay Seers stedsøster rejste til Vestafrika for at finde sandheden om sine forældre, der pludselig havde forladt hende. Hendes stedsøster var muligvis jaloux på hendes succes som kunstner, og stedsøsterens tur var muligvis ment som et kunstværk, og hun fandt frem til, at forældrene havde smuglet diamanter. Men få år senere mistede stedsøsteren hukommelsen i en trafikulykke, og ingen har set hende siden.
Det ligner lingeri
10.06.30
4 stjerner – Red Blue Motion Totem 2010 på Esbjerg Kunstmuseum, 2010
Malene Landgreen har følt sig frem til nogle grundregler for sit maleri, en række Richard Mortensenske former i smukke boligindrettede farver, som hun så forstyrrer eller leger videre med, til hun opnår et resultat, hun ikke havde regnet med, men som hun synes skaber det helt rigtige værk.
Kikset, men charmerende
10.06.30
3 stjerner – ‘I know what everybody did last summer’ på Henningsen Contemporary, 2010
De vælter over os, præsentationerne af mindre værker fra galleriernes faste kunstnere, der både skal sikre sommerferien for galleristen, undgå at spilde sløje sommermåneder på hårdt opsparede separatudstillinger og sidst men ikke mindst vise galleriets linje. Henningsen Contemporarys er en af slagsen, der viser en svaghed for den mere sterile og renskurede kunst, hvor brækket hvid er et gennemgående tema.